Min vej til studiet

Jeg kom pludselig til at tænke på at jeg havde skrevet en masse om facts for studiet, krydret (lidt) med mine egne oplevelser. Men jeg havde faktisk ikke skrevet om min egen vej til studiet, bortset fra lidt hist og her. Så her kommer det!

Jeg blev færdig på HTX i 2007. Jeg var den sidste årgang som sluttede, før gymnasiereformen startede. Derfor var mine karakterer også givet ud fra 13-skalaen og ikke den nuværende 7-trins skala. 
Jeg havde været syg i en længere periode, som startede i 2.G. Det medførte et ikke alt for godt snit da jeg blev færdig, om end snittet var til at komme ind på en lang række studier med. Det skulle den nye skala dog hurtigt ødelægge, da mere eller mindre alle karakterer som ikke var på minimum 10 (Det var forresten sværere at få 10, 11 og især 13 taller på den gamle skala ift 10 og 12 på den nye) blev gjort endnu mindre. 
Konklusion: Mit snit dalede drastisk med indførslen af den nye skala.

Jeg vidste godt at jeg personligt ikke var gearet til at starte med et studie og synes i lang tid at gymnasiet føltes lidt som et nederlag, om end jeg havde haft nogle gode år (bortset fra sygdom) og fået nogle rigtig gode venner. Jeg vidste også godt at min oprindelig drøm med at læse medicin var ødelagt. 

Jeg besluttede mig for at jeg havde brug for en pause fra bøgerne. Jeg skulle derfor kigge efter et job og var så heldig at finde et jobopslag fra Falck, som søgte vagtcentralmedarbejdere. Endda kun 1½ km fra hvor jeg boede!
Jeg søgte stillingen og fik tilbudt et job. Et job jeg havde over en 2 års periode, afbrudt af 6 måneders værnepligt i Beredskabsstyrelsen.

Værnepligten gav mig lyst til at arbejde mere praktisk og ikke blot på et kontor, selvom jeg var glad for mit arbejde. Jeg søgte derfor ud som redder (Også hos Falck), hvor jeg i 2009 startede i Holbæk som ambulanceredder elev. 

Jeg var utrolig glad for mit arbejde, men pga. finanskrise og de nye ambulanceudbud som regionerne startede (EU regler og alt det pjat) vidste jeg godt at mulighederne for et fast job var lille. I god tid besluttede jeg mig derfor for at søge videre. Selvom jeg gerne ville blive i ambulancetjenesten, havde jeg ikke lyst til at sidde og vente i håb om at kunne få en stilling. Jeg havde også gennem tiden med min uddannelse og arbejde fået lysten og modet til at arbejde videre med de områder der interesserede mig utrolig meget.

I foråret 2012 supplerede jeg med matematik A (Som jeg var dumpet i sin tid), samtidig med at jeg kørte ambulance i den tid jeg var sikret arbejde. Jeg søgte ind via kvote 2 på forskellige studier, herunder Medicin og en uddannelse ved navn Katastrofe- og Risikomanager. 

Det var også her jeg fik mit første rigtige møde med et universitet. Ud over at have haft lidt ture på DTU til diverse sociale arrangementer (Nogle af mine venner læste derude) og på KU (I forbindelse med en kort tur derind på min redderuddannelse) havde jeg faktisk aldrig rigtig sat mine fødder på et universitet. Mine forældre er ikke universitetsuddannede, ej heller min nærmeste familie. Så det var lidt fagre ny verden. Og derfor også en meget speciel oplevelse!

Det var i forbindelse med kvote 2 optagelsesprøverne på SDU jeg var der første gang. Det var også første gang jeg rigtig var i Odense og efter 2 timers køretur fandt jeg da også et sted at parkere på universitetet (Jeg var der nogle timer før jeg skulle være til prøven, bare for en sikkerheds sktyld). Meget speciel oplevelse! 
Prøven var hård! Det synes jeg hvert i fald det var. Det var længe siden jeg havde siddet til en så intens prøve og den var meget alsidig. Jeg gik hjem uden at have en anelse om, om det her ville lykkes. Men jeg håbede.

Den dag jeg fik svar på at jeg gik videre til MMI testen var jeg ovenud lykkelig. Det var endda kun lige et par point over minimumsgrænsen. Jeg havde faktisk aldrig rigtig troet det ville kunne lade sig gøre for mig at komme ind på medicinstudiet. Det havde jeg skudt en stor hvid pil efter da jeg afsluttede HTX. Men nu vækkede der sig et stort håb. 

Kort tid efter var jeg så til MMI testen, denne gang i universitetslokalerne ved sygehuset. Jeg var mega nervøs, for jeg anede ikke rigtigt hvad der mødte mig. Men da jeg stod foran første opgave til testen, forsvandt min nervøsitet fuldstændig. Jeg skulle samarbejde med en anden og jeg lurede ret hurtigt at det ikke handlede om at løse opgaven til perfektion, men at udføre et effektivt samarbejde og ping-pong med min makker. Det gik da også godt, og denne stand (Blandt 5 andre ud af de samlede 7 stande jeg var til) fik jeg maxpoint. Jeg lå derfor også utrolig godt i antallet af point i forhold til grænsen for at komme ind på studiet. Jeg skylder helt klart min ambulance baggrund en stor del af æren, for mange af de emner vi blev testede i var noget jeg i et eller andet omfang arbejdede med intensivt i min hverdag på ambulancen. 

Jeg var lykkelig da jeg fik svar! Det jeg aldrig troede skulle ske, var lige sket. Jeg skulle til at læse medicin. Jeg vidste godt det ville blive hårdt. Det ville blive noget af en test af mig, især fordi jeg ikke havde læst så intenst længe. Men jeg glædede mig og fandt hurtigt ud af at det var det her jeg ville!

10574277_10204490090797427_1287532033361826780_n

Nu sidder jeg så her på vagt (Afløser i ambulancetjenesten), 2 år senere og ved
at jeg helt sikkert har valgt rigtigt. Selvom det er godt at være tilbage i lidt vante Falck omgivelser, så er jeg ikke i tvivl om at medicinstudiet var det rigtige valg for mig. Jeg bliver udfordret dagligt, jeg lærer om hvordan komplekse dele af kroppen fungerer. Nu er det bare om at blive færdig med min bachelor, også begynder det virkelig at tage fart.

Så for alle jer der håber på at komme ind på studiet, men synes det er umuligt: Giv det en chance! I ved aldrig hvad der kan ske. Jeg troede det ikke muligt, men jeg sidder her i dag. På hvad jeg ser som det bedste studie for mig. Endda tilmed en dejlig familie som jeg kan komme hjem til hver dag. 
Lad vær med at give op fordi i ikke synes det ser let ud. Det kræver mod og vilje, men det er klart værd at forsøge. 

Advertisements

2 meninger om “Min vej til studiet

  1. Line Poulsen

    Hej Teodo,
    efter folkeskole afslutning besluttede jeg mig for at tage 2 sabbat år til Sydkorea for at finde min biologisk mor og få styr på mit liv(følte ikke at jeg var klar til at studere videre) og efter de 2 år startede jeg på et studenter kursus, som er en forkortelse af en STX uddannelse, der er kortet ned på 2 år i stedet for. Jeg havde fysik(b) og kemi(b), men faget fysik har aldrig været min kop te. Jeg tog så tre sabbatår og nu føler jeg at fysikfaget er noget jeg slet ikke har styr på længere.

    Jeg har desuden hørt, at man senere hen på medicinstudiet skal bruge en masse fysik, som er svarende til et a niveau på gymnasium bla. i hjertefysiologi, neurofysiologi osv… Mit spørgsmål er om man har en chance for at følge med(for en som mig, der ikke rigtigt det så nemt med faget), at bliver man sat ud i en masse hardcore fysik opgave helt fra starten af uden nogen som helst former for introduktion.

    Mvh

    Line P.

    1. teodo

      Hej Line

      Jeg har heller aldrig været den store haj til fysik. Især ikke den man hade i gymnasiet, som faktisk ikke havde min store interesse. Deraf klarede jeg mig heller aldrig særlig godt i det.

      Indtil videre har jeg kun haft fysikken i forbindelse med vores hjerte-lunge undervisning (Starter først på neurofysiologien nu), men da vi havde det synes jeg ikke det var helt galt. Jeg skulle godt nok lige vende mig til fysikken igen, men med lidt effektiv hjælp fra læsegruppen kom det rimelig hurtigt på plads igen.

      En stor del af den fysikundervisning vi havde tog mere eller mindre udgangspunkt i diverse formler som var lavet ud fra Ohms lov, da det havde meget med modstand i kar, samt trykforhold. Så var der også en del omregninger af enheder.

      Så fra min egen situation kunne jeg godt klare det, da jeg lige fik det grundlæggende på plads. Men jeg synes det var noget uoverskueligt i starten. Det skal man dog ikke frygte, hvis man bare lige giver det en indsats.

      Om niveauet er anderledes på andre universiteter ved jeg ikke.
      Men jeg håber det gav dig lidt svar 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s