Gode råd til kommende studerende

Jeg har endelig fået besked fra min sidste eksamen og er derfor bestået min bachelor i medicin! Det har været 3 hårde, men lærerige år og jeg glæder mig til at gå i gang med kandidaten. Det er nu jeg skal til at lære at blive læge og ikke blot lære hvordan alt basis er for kroppen og dens mekanismer.

Jeg tænkte jeg ville komme med nogle velmenende råd omkring det at skule starte på medicin eller et andet studie snart. Jeg ser tit at folk går i gang med en masse ting, i stedet for at få ro på sig selv. Man skal nok nå det alligevel.

1: Drop bøgerne før du starter.

Du skal nok nå at få købt bøger og få læst. Det er næppe de store fordele du henter ved “at læse forud”. Især fordi du ikke kender pensum.

2: Få basen på plads.

Det er ekstremt vigtigt at have sin base, altså sit hjem, på plads. Find et godt sted og indret dig godt. En god seng kan forresten varmt anbefales (Søvn er vigtigt!).

3: Spar penge op hvis muligt

Selvom det måske er sent, så kan det være nogle af jer tjener en god sjat penge hen over sommeren. En god opsparing er altid godt, når tingene går galt. Især på et SU budget.

4: Accepter at du kan fejle

Denne her er måske for nogle lidt kontroversiel. Men alt for mange starter på studiet med en forventning om at få samme høje karakterer som de fik i gymnasiet. Tro om igen! Det er svært at komme gennem medicin med lutter topkarakterer. Det betyder dog ikke at man er dårlig. Et 4 tal kan stadig have været utrolig hårdt arbejde og godt gået.
Husk også at alle kan dumpe. Det sker for de fleste før eller siden og det er ikke unormalt at folk dumper 1 eller flere eksamener i løbet af deres studietid. Op på hesten igen, det skal nok lykkes og du bliver ikke en dårlig læge af den grund.

5: Prioriter din tid

Man behøver ikke læse 12 timer om dagen fra morgen til aften. Mindre kan i mange tilfælde sagtens gøre det, også uden at skrabe bunden i forhold til ens karakterer. Det kræver dog at man er struktureret og prioriterer ens tid godt. 4 timer på facebook i løbet af ens læsedag er og bliver bare spildt arbejde.

6: Lær at lære

Der findes utroligt mange ressourcer på nettet, hvor man kan lære hvordan man lærer, studerer, læser og meget andet. Brug lidt tid på det, hvis du ikke kan vente. Det er givet godt ud! Især kan studietekniske metoder såsom “pomodoro” teknikken og meget andet være gode at kende til og bruge.

7: Start med åbent sind.

De fleste nye medicinstuderende vil typisk gerne være kirurger. Det er dog stik modsat når der er færdige, hvor lang de fleste vil være alment praktiserende læger. Meget når at ændre sig i løbet af 6-7 år. Ikke mindst hvordan man er som menneske, men også hvad ens interesse er. Vær åben! Det kan være i ramler ind i noget der bare lige er det mest spændende i verden, selvom i ikke troede det.

8: Ro på, du skal nok nå det!

Ingen er supermænd. Heller ikke dem som lader som om de kan alt. Alle har deres stærke og svage sider. Der er ingen grund til at lade sig stresse 1 år inde i studiet over at nogle snakker om forskning, lægevikariater og meget andet. Tag det med ro. Lav det du selv synes er spændende ud fra de muligheder der byder sig. Der går altid mange rygter og ammestuesnak på studiet. Det er de færreste ting som holder i retten.

9: Husk at slappe af

Ikke mindst. Det er vigtigt. Sørg for at holde fri. Det er ikke forkert at holde fri om aftenen og i weekenderne i langt de fleste tilfælde. Tværtimod giver det ny energi og nyt overskud.

Held og lykke med svaret d. 30/7 for alle dem som venter. Jeg håber det lykkes for jer, ligegyldigt hvad i ender med at komme ind på og blive glade for.

Advertisements

En mening om “Gode råd til kommende studerende

  1. Pingback: Tillykke nye medicinere! (Tag det nu med ro) – Stud.med

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s